Det lille hus på prærien
I år 1878 sætter jagten på nyt land ind, og blandt de, der søger et nyt liv i den nye verden, er familien Ingalls. Med kun få ejendele sætter de kurs mod vest, til deres nye hjem i Plum Creek.
Episode 801
Percival overtager familiefirmaet, hvilket får Harriet og Nels til at beslutte sig for at adoptere en lille pige. Men Harriet kan bedst lide den mest uartige pige på hele børnehjemmet.
Episode 802
Nels og Harriets nyligt adopterede datter Nancy, føler sig hurtigt hjemme i familien. Harriet elsker at forkæle hende, men pigen er ondskabsfuld og skaber problemer, hvor end hun går.
Episode 803
Charles og Caroline adopterer to børn mere, og må nu holde styr på fem unge børn. Problemerne eskalerer, da James løber hjemmefra efter et skænderi med Albert.
Episode 804
Arbejdet bliver for meget for doktor Baker, som sørger for at en afroamerikansk læge og hans familie kan slutte sig til lokalsamfundet for at hjælpe. Men racismen viser hurtigt sit grimme fjæs.
Episode 805
Laura er henrykt over at blive inviteret med på et sommerkursus i litteratur. For at betale for kurset planlægger hun at arbejde ved siden af som lærer, men det eneste job hun får er som opvasker.
Episode 806
Efter en skræmmende oplevelse, der nær koster ham livet, går vovehalsen ”Gambini the Great” med til at gå på pension. Da den ældste søn nægter at overtage jobbet, stopper Gambini al kontakt med ham.
Episode 807
Charles rejser til Chicago for at trøste en sørgende hr. Edwards, hvis søn John Jr. er død i en tragisk ulykke. Men sorgen bliver hurtigt til vrede, da det kommer frem, at det ikke var en ulykke.
Episode 808
Nels Olesen bliver fanget af to temmelig dumme banditter, som vil have fingrene i det guld, som Nels ikke har med sig. De sender et brev med krav om løsepenge til Harriet, som nægter at betale.
Episode 809
Skolen i Walnut Grove får en ny elev ved navn Elmer, og selvom han er en sød dreng, driller de andre børn ham på grund af hans vægt.
Episode 810
Harriet bliver overtalt til at forvandle det lokale spisested til en restaurantkæde, og Nellies restaurant bliver næsten uigenkendelig.
Episode 811
En voldsom snestorm forhindrer alle i at tage hjem efter julemiddagen hos Charles og Caroline, og de får tiden til at gå ved at dele historier om juleaftener, der har været særligt betydningsfulde.
Episode 812
Da en genert dreng ved navn Gideon starter i skolen, gør de andre børn nar ad hans stammen. Gideon håber på at finde en ven i James, men venskabet bliver kortvarigt.
Episode 813
Charles og Almanzo får chancen for at score kassen på et job, men hvis de tager jobbet, skal de være væk i to måneder. Almanzo siger modviligt ja, selvom hans kone er gravid.
Episode 814
Charles begynder at tænke på at efterlade sig en arv til fremtidige generationer og starter en ny karriere med at bygge borde. Men Caroline er ikke glad for idéen.
Episode 815
En ældre slægtning til James og Cassandra, som afviste dem efter deres forældres død, dukker uventet op i Walnut Grove.
Episode 816
Venlige, afroamerikanske Sam Terhoun ankommer til Walnut Grove i søgen efter arbejde, men det viser sig ikke at være det eneste han leder efter, da han besøger sin ekskone Hester Sue.
Episode 818
Selvom ankomsten af hendes første barn burde være en lykkelig tid for Laura, bliver den spoleret af Almanzos bitterhed og faren for at Laura og Almanzo kan miste deres hjem.
Episode 819
Hr. Edwards er kommet i dårligt lys hos sin familie, da han er begyndt at drikke efter sin søns død. Til sidst bliver det for meget for Grace, som beder ham om at pakke sammen og gå.
Episode 820
En af Carolines gamle venner skriver til hende og beder om hjælp. Men Caroline opdager, at vennens mand holder på mørke hemmeligheder, og hun må beslutte sig for, hvordan hun skal håndtere sagen.
Episode 821
Tragedien rammer, da James bliver skudt i et brutalt bankrøveri. James ender i koma og Charles, hr. Edwards og Albert forsøger at opspore de kriminelle for at tage hævn.
Episode 822
James ligger i koma og Charles nægter at acceptere hans forestående død. Da ingen vil tro på, at James vil komme sig, tager Charles ham med op på et bjerg, hvor han beder til et mirakel.