Til Middag Hos
Bordet er pyntet og bestikket lagt på fineste vis, når fire kendte danskere kæmper om at vinde titlen som dygtigste vært og kok og den medfølgende hovedpræmie på 10.000 kr. til et velgørende formål.
Episode 1101
Sæsonen sparkes i gang af Stephanie ”Geggo” Salvarli, Forsidefrue Karina von d’Ahé, tidligere fodboldspiller Kasper Fisker og musiker Ole Kibsgaard. Ugen åbnes på Amager, hvor Geggo serverer japansk luksuskød.
Episode 1102
I aften er det Karinas tur til at være vært i det farverige hjem i Charlottenlund. Efter en overdådig skaldyrsret, fortæller Karina om dengang, hun som 16-årig blev kæreste med en 25 år ældre musiker fra Shu-bi-dua.
Episode 1103
I aften er det tidligere fodboldspiller, Kasper Fisker, der står på mål som vært. Kasper er ikke bange for at kaste sig ud i skøre byggeprojekter, og det får hans gæster at mærke på egen krop.
Episode 1104
Musiker og inkarneret jæger, Ole Kibsgaard, jagter point, når han lukker denne uges ’Til middag hos’ i familiekollektivet på Amager. Ole fortæller levende om en jagt i Grønland, hvor frygten for isbjørne konstant lurede.
Episode 1105
I denne uge er det danser Asta Björk, Stephanie Siguenza fra Årgang 0, sanger Kevin ”Bro” og vinder af ”Sommerdrømme” Kaspar Arianto, der konkurrerer om at vinde. Asta Björk åbner ugen med lækker mad og alternative drinks.
Episode 1106
Stephanie Siguenza, som hele Danmark har fulgt siden hendes fødsel i programmet Årgang 0, byder på en aften med følelserne udenpå tøjet, når Stephanie åbner op om bruddet med sin far.
Episode 1107
Bro giver den gas med amerikansk tema i køkkenet, inden gæsterne bliver udfordret i et slag beerpong, hvor taberne skal spise både rå fisk og larver.
Episode 1108
’Sommerdrømme’-vinder, Kaspar Arianto, runder ugen af med en hyldest til det indonesiske køkken. Han åbner op om mødet med sin mand, Lambang og deres kærlighedshistorie, der nær var slut, inden den rigtig var begyndt.
Episode 1109
I denne uge konkurrerer skuespiller Laura Drasbæk, politiker Rosa Lund, danser Morten Kjeldgaard og MMA-fighter Nicolas Dalby. Laura Drasbæk giver sine gæster noget af en opgave, da de skal forme hinanden i ler!
Episode 1110
Folketingsmedlem fra Enhedslisten, Rosa Lund, byder sine gæster på smørrebrød, fodboldquiz og arbejderkunst på væggene. I løbet af aftenen fortæller Rosa om sit liv som sclerosepatient.
Episode 1111
I aftenens afsnit inviterer Morten til middag med storslået udsigt over Københavns tage. Morten introducerer en ganske særlig gæst, når hans gæster får lidt til den søde tand i aftenens underholdning.
Episode 1112
Denne uge rundes af hos MMA-fighter Nicolas Dalby, der bor sammen med sin kone og lille datter. Nicolas har sat alle sejl til, for at det skal blive en festlig aften, hvilket indebærer blomsterkranse, dyrehatte og penisbriller.
Episode 1113
I denne uge inviterer tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet Poul Madsen, Forsidefrue Gunnvør Dalsgaard, skuespiller Trine Appel og komiker Daniel Hoff os indenfor. Poul Madsen står for en åbningsaften i sommerens tegn.
Episode 1114
I dag inviterer Gunnvør Dalsgaard indenfor til en ganske særlig aften i herskabslejligheden i København, og hendes gæster får en klump i halsen, da underholdningen trækker tråde tilbage til værtens færøske ophav.
Episode 1115
I aftenens program skruer skuespiller Trine Appel tiden tilbage, når hendes gæster gennem mad og underholdning får et indblik i hendes store fascination af historie, våben og den mørke middelalder.
Episode 1116
Daniel Hoff runder denne uge af, når han inviterer sine gæster på middag og underholdning i sit nye hjem i Give. Det bliver en aften med grin over hele femøren, når Daniel udsætter sine gæster for angstprovokerende impro comedy.