Med kniven for struben
Fagligt kyndige MasterChef-dommer Thomas Castberg fører kniven, når restauranter i krise skal have en hjælpende hånd.
Episode 701
Carsten driver restaurant Karin’s Hjemmelavede i Næstved. Men jobbet som restauratør, er dog noget uvant for den tidligere VVS’er, der ingen erfaring har på området.
Episode 702
I Vejle er stemningen på nulpunktet. Heini og Marianas drøm om et argentinsk spisehus er begyndt at briste. Heini er nedlagt med sygdom, og Mariana kan ikke klare arbejdet i restauranten selv.
Episode 703
Caféen i Aalborg kører slet ikke rundt. En forretning udelukkende baseret på billige deal-gæster, truer med at slå bunden ud af det unge forpagter-pars økonomi.
Episode 704
På Da Carmine har de en vaskeægte napolitansk kok! Men problemet er bare, at han har mistet passionen for at lave ægte italiensk mad.
Episode 705
I de smukkeste omgivelser i Korsør lystskov ligger restaurant Sommerlyst. Stedet er drevet af Jesper og Yvonne, der 4 måneder inde i deres forpagtning, allerede er ved at kaste håndklædet i ringen.
Episode 706
Restaurant Limone drives af ægteparret Johnny og Helle. Restauranten, der ligger inde i en biograf, kæmper med at få gæster til at komme og spise - og ikke bare gå i biografen.