Dyreværnet – bag facaden
Mød dyreværnets team af passionerede dyreelskere, der hver dag arbejder utrætteligt for at redde dyr i nød og støtte ejerne. Gennem sæsonen følger vi også Linses kamp for at redde ukrainske hunde.
Episode 101
Dyreværnets mobile dyreklinik besøger De Skæve Boliger, hvor Eva og hendes hund Lady venter. Og så skal Nina og Bonnie fra udrykningen følge op på en anmeldelse om en schæfer, som ikke har det godt.
Episode 102
Følg med i dyrlægeteamets travle hverdag på internatet i Rødovre, hvor der altid er et dyr, som har brug for hjælp! Og Claus ankommer akut med stakkels Liv, der har stået lænket til en radiator.
Episode 103
Dyreværnet rykker ud til et nedbrændt hus, hvor en masse racekatte skal indfanges og have hjælp, og pludselig får internatschef Maria travlt, da en populær kat bliver stjålet midt i åbningstiden!
Episode 104
Dyrepasser Signe Fenja fortæller om arbejdet med de mange hunde, som hvert år indleveres. Især labradoren Lisa, som kun havde været vant til at bo i en stald, har gennemgået en vild forvandling.
Episode 105
Dyreværnet og Frynseklinikken drager til Sejerø for at hjælpe med de mange vildkatte på øen. Men ikke alle på øen er lige interesserede i at få hjælp fra Nina og dyrlægerne.
Episode 106
Dyreværnets udrykningschef, Nina, følger op på en sag om usund hundeavl og får hjælp fra uventet kant. Og så giver krybdyrs-Claus en rundvisning på sit krybdyrsinternat fyldt med eksotiske dyr.
Episode 107
Kom med indenfor i Dyreværnets internat i Kolding, hvor hverdagen er lidt anderledes end på internatet i Rødovre. Og i Frynseklinikken går Christine og Nina en tætpakket dag i møde i dyrenes tegn.