Hospitalets Helte
Vi følger dedikerede medarbejder i intense øjeblikke på Holbæk Sygehus. Fra fødsler med komplikationer til akutte operationer og livstruende skader – et unikt indblik i hverdagen for læger og sygeplejersker, der hver dag redder liv.

Episode 101
Jordemoder Mette hjælper et barn til verden, men komplikationer opstår. På Akutafdelingen må Amalie handle hurtigt, da en patient med kritisk høj hjertefrekvens ankommer.

Episode 102
På akutafdelingen kæmper Anders for at redde en diabetiker i livsfare. Henriette behandler inficerede sår med larver, mens Maja tester en svimmel patient i ørestenstolen.

Episode 103
Cheflæge Annie undersøger en 7-årig for tidlig pubertet. Akutlægen Amalie syr en voldsom flænge på en kvinde, og bliver sat på prøve, mens en gravid venter på akut kejsersnit midt i operationskaos.

Episode 104
En mand er styrtet på sin elcykel. Hans tilstand er kritisk, og overlægen Anders skal beslutte, om han skal tilkalde traumeteamet. Sygeplejersken Kristine tilser en patient med stærke brystsmerter.

Episode 105
Ledende overlæge Davids patient har været indblandet i en trafikulykke og fået revet tarmen over. En anden patient har fået et 1400 kg tungt rør ned over sig og er røget på hovedet ned i en rende.
