Klunketid
Klunketid er et program af mænd, om mænd, med mænd. Kristoffer Lind lader kendte danske mænd tale ud om deres klunker. Om alle glæderne, men også bekymringerne og til tider også smerten ved et hårdt slag i klokkeværket.

Jacob Weil
I dette afsnit tager vi en ordentlig mediegokker. Ja simpelthen. De to journalister og mediegøglere, Jacob Weil og Kristoffer Lind, får rigtig mediegokket den af på hinanden i denne episode, hvor mediebranchen og de to mænds fælles oplevelser i den vendes og drejes.

Uffe Elbæk
Uffe Elbæk fortæller om et liv med masser af spændende projekter, i perioder også en masse sex, blandt andet i diverse sexklubber. Han taler også med Kristoffer Lind om følelsen af skam, om frygten for AIDS, og så er der noget med nøgent søvngængeri i en elevator på Hilton.

Naser Khader
Da Naser Khader ankom fra Syrien til Istedgade, var det et enormt kulturchok. Men selvom de mange sexbutikker og prostituerede ikke var noget han havde set før, valgte han alligevel at tage det danske frisind til sig. Hør ham også fortælle om den islamiske Kama Sutra, om hans nye kald som præst og om karrierens mange op- og nedture.
